Lokalcenter Søholm: Kunstklubben
Publiceret: 03.11.2014
Kunstklubben Lokalcenter Søholm viser løbende fortrinsvis lokale kunstneres værker
På opfordring fra en lokal kunstmaler, Oskar Lilholt, har Brugerrådet på Lokalcenter Søholm oprettet et kunstudvalg. Kunstudvalget har indkøbt og opsat skinner på nogle af Lokalcenter Søholms bare vægge, så billeder kan hænges op. Vi forestiller os skiftende udstillinger hen over året, og skulle du være interesseret i at udstille dine billeder, kan du kontakte Kirsten Juul på telefon 22 44 07 99 for nærmere information.
Indtil årets udgang kan du dagligt i tidsrummet 9 - 14 se en del af af Oskar Lilholts malerier.
Der er altså al mulig grund til at besøge Lokalcenter Søholm.
Samtidig kan du nyde en kop kaffe eller lidt mad i Årstidens Spisehus.
Vi glæder os til at se dig.
Form, farve, abstrakt og konkret er betegnelser, der ofte går igen, når den 79-årige maler Oskar Lilholt lytter til publikum på sine udstillinger. Selv siger han, at det netop er disse udtryksformer, der har virket spændende for ham og den retning, han selv har haft størst interesse for.
Siden Oskar Lilholt som ung begyndte i erhvervslivet, har han udnyttet sine kreative evner og interessen for form og farve. I 1996 begyndte han at følge kurser i form og farve på Århus Kunstakademi og Kunsthistorisk Forening / ARoS og havde efter eget udsagn nogle spændende undervisere.
- De gjorde mig opmærksom på, at enkelheden og renheden, som jeg lagde i min udformning af malerierne samtidig udtrykker en positivitet og en afslappet ro, der kan påvirke omgivelserne i såvel firmaer som private hjem, fortæller Oskar Lilholt.
Det var disse råd, der gav ham baggrund for at gå i gang med at udstille sine malerier i 2003.
Nu hænger et flot udvalg på Lokalcenter Søholm, og du er meget velkommen til at lægge vejen forbi.
Oskar Lilholt. 2014.
Opdateret: 30.10.2014
Send kommentar: Område Vest
Telefon: 87 13 47 00