• Stavtrupscenen
  • Den grønne kile
  • Stavtrup Dagtilbud
  • Stavtrup Erhvervsnetværk
  • Home
  • Din Krop i Centrum
  • Mega Syd Apotek
  • Stavtrup Køreskole
  • Århus Musikskole
  • Stavtrupmalerne
Lille MusikskolenLille SpejderneLille Stavtrup FritidsklubLille SIFLilleStavtrupscenenLille HøjvangskolenLille FriskolenLille kirkenLille Lokalcenter Søholm

Ugentligt

Yoga-hold for seniorer på Søholm

Onsdag kl. 15.45 - 17.35.
Desuden mulighed for selvtræning på Lokalcenter Søholm

Stavtrupløberne

Tirsdage kl. 18

Mødested: Rema 1000

Torsdage i ulige uger kl. 20

Torsdage i lige uger kl. 18

Mødested: Annonceres på Facebook ugen før

Lørdage kl. 10

Mødested: Spejderhuset

Læs mere her

Gåture med Bofællesskabet Stautruphus

Onsdage kl. 18.15.  

Vi går en lille times tid.

Mødested: Bofællesskabet Stautruphus, Stautrupvej 183.

For flere oplysninger: Ring eller send en mail til: 

piastabellhjort@live.dk 

Tlf. 20 89 51 76. 

Gudstjenester i Ormslev Kirke

Læs mere her

Kirkebil til Ormslev Kirke

Læs mere her

Ormslev-Stavtrup Koret

Læs mere her

Stavtrup Sognegård

Onsdage kl. 19.15 - 21.00

 

Hvad har du på hjerte?

Send dit bidrag til: mail(@)stavtrupportalen(.)dk
Husk overskrift, brødtekst, forfatternavn og max. ét foto.

DET ER GRATIS for private!

  

Banner på portalen?

Kontakt: mail(@)stavtrupportalen(.)dk

eller ring på tlf. 40 10 18 44.

 

Den Grønne Kile: Kære medborgere, multihalsudvalg, re-kreative og erhvervsnetværk

Publiceret: 02.07.2020

 0 kommentarer 
 
den grønne kile.jpg

Kære Medborgere, Multihalsudvalg, Re-kreative og Erhvervsnetværk

 

Vi er glade for, at I kan lide nogle af de ideer og tanker, som vi i ”Den Grønne Kile, Stavtrup” har fremsat og at I anerkender, at der findes alternativer til jeres forslag.

 

Samarbejde i Stavtrup

Foreningen er enige med haludvalget i, at halkapaciteten i Stavtrup skal være passende for udviklingen af Stavtrup idrætsforening de kommende år.

 

Vi er uenige med haludvalget om placering af en multihal. Haludvalget peger på Bispemarken med 120 p-pladser langs Bispevej. Det kan Bispevej (blind vej) og området ikke bære. De trafikale udfordringer vil påvirke området i negativ retning særligt den fredelige naturfremtoning der åbner sig mod Spejderhuset, Søholm, tennisbanerne og bebyggelsen generelt i området. En multihal på Bispemarken er ikke en fremtidssikret plan i forhold til den byudvikling vi oplever.

 

Vi kan se på responsen på vores hjemmeside www.dengronnekilestavtrup.dk og de mange indmeldinger, at mange medborgere fra forskellige områder af Stavtrup ønsker at bevare dette område.

 

Den Grønne Kile, Stavtrup er enige med Multihal-gruppen på mange områder og vi vil fortsætte den åbne og konstruktive dialog på møder og på nettet.

 

Foreningen ”Den Grønne Kile, Stavtrup”

Vores forening skal ikke forstås som en modstander af projekt ”ekstra halkapacitet”, men et opråb om, at området på og omkring Bispemarken ikke egner sig til store bebyggelser, forøgede trafikmængder og støjgener i forbindelse med arrangementer og events.

 

Foreningen vil gerne bevare og udbygge det grønne kendetegn ved Stavtrup og minimere trafikken gennem Stavtrup, ikke øge den yderligere!

 

Det vil være i fuldstændig overensstemmelse med de tilstødende områders lokalplan:

”Byrådet har bestemt, at der skal udarbejdes lokalplaner for en række af kommunens landsbyer og for byområder, der i kommuneplanen er karakteriseret som bevaringsværdige. Stavtrups Stationsby og kvarteret omkring Mondrupsvej hører til sidstnævnte kategori og det er hensigten med lokalplanen, at bevare den eksisterende stationsby- og landsbykarakter”

 

En hal ved idrætsanlægget

Foreningens forslag om en placering af hal i det eksisterende idrætsanlæg er udarbejdet, da enkelte beboere i Stationsbyen i efteråret blev informeret om, at det desværre ikke var muligt at placere en hal i idrætsanlægget pga. kunstgræsbanen, og at man påtænkte at opføre hallen på Bispemarken.

 

Vores forslag lever op til de i efteråret kommunikerede visioner for halprojektet, og tager ikke plads fra banekapaciteten, som det fejlagtigt er angivet ovenfor.

 

Det viser sig nu, at plads ikke er den primære årsag til, at Bispemarken er foreslået som placering, og vi vil i foreningen ikke bruge yderligere ressourcer på at komme med konkrete forslag til placering. Men foreningen vil selvfølgelig fortsat påvirke den igangsatte planproces og arbejde for en bypark og forhindre et halbyggeri på Bispemarken.

 

Bispemarken & den grønne kile mod Brabrand Sø

Området i forbindelse med Stavtrup Stationsby er et helt unikt område tæt ved en storby som Aarhus. Området er i dag stort set fri for trafik og støj og det kæmper vi for at bevare. Det er en sjældenhed tæt på en stor by.

 

Bispemarken er udlagt til idræt og rekreative områder, derfor foreslår vi en bypark. Den kan selvfølgelig se ud og indrettes på mange forskellige måder. Det skal der en borgerdialog om.

 

Det er er det vigtigt at slå fast, at Aarhus Kommune ikke har udlagt Bispemarken til halbyggeri, som flere har forstået. Et halbyggeri på Bispemarken vil ikke kunne gennemføres i henhold til kommuneplanen. Så hvis marken skal bruges til for eksempel et halbyggeri, så kræver det at en ændring af kommuneplanen bliver vedtaget.

 

Tak for opmærksomheden!

Vi sætter vores lid til den demokratiske proces. Vi håber dog på, at der bliver fundet en bedre placering snarest med den bedste løsning for alle Stavtrups borgere.

 

Venlig hilsen

Den Grønne Kile, Stavtrup

Skriv en kommentar

Kryds af i dette felt for at godkende dit indlæg:

Vent.....

  • BK-Per
  • MellemFG
  • SIF
  • Lokalcenter Søholm
  • Århus Friskole
  • Spejderne
  • Stavtrup Lokalråd
  • Stavtrupscenen
  • Stavtrup Fritidsklub
  • Kirken
  • Højvangskolen
  • Musikskolen

Riposten -forside _5_2020

Læs det nyeste nummer 

af Riposten

  • BK-Per