Århus Musikskole: Familierytmik for 0-5-årige
Publiceret: 09.10.2014
FAMILIERYTMIK FOR 0-5 ÅRIGE
Torsdage kl. 16-16.50
Nyt Musik og Bevægelseshold i Stavtrup fra 23. oktober 2014
FAMILIERYTMIK FOR 0-5 ÅRIGE. Søskendehold, hvor hele familien kan deltage med alle børn i alderen 0-5 år.
Musik og bevægelse er et fantasirum, hvor fællesskab, glæde, sociale kompetencer, sanser og følelser er i centrum. Indenfor en tryg og defineret ramme udvikler dit barn ikke blot sine musikalske evner, men også sin motorik, kropsbevidsthed, fantasi, sprog og sociale kompetencer.
I Musik og Bevægelse arbejder vi med musikkens grundelementer som fx, melodi, puls, rytme, tempo, dynamik, improvisation og form. Vi skal synge, tromme, hoppe, løbe, danse, lege, spille på rasleæg og meget mere.
Den musikalske leg udspringer i nær kontakt imellem barnet og den voksne. De voksnes medvirken skaber et trygt miljø for børnenes musikalske udfoldelser, og børnenes lyst til bevægelse, sang og spil stimuleres ved de voksnes deltagelse og tilstedeværelse.
Tilmeld dig og dit barn nu på: aarhusmusikskole.dk
