Erindring: Fra dengang Constantia var STEDET

Stavtrupportalen har været så heldig at modtage denne fine erindringsbeskrivelse fra Bent Seldrup, Herning, med billede af Constantia samt billede fra barndomshjemmet Stensagervej 1 i Viby og fra huset på Engvej i Holme m.m. - billederne er nederst i artiklen.

 

Bent Seldrup skriver:

 

Det flotte billede der her ses af Restaurant Constantia i Stavtrup, var omkring år 1900 og frem til omkring 1950 et udpræget udflugtsmål.

Billedet har jeg fået af mine bedsteforældre, som også er på billedet, er sikkert fra omkring 1915-25.

På nederste trappetrin står en kvinde, i højre side af billedet, alvorlig og med opsat hår, mørk lang kjole, og ligesom en slags hvid flip ved halsen, i sin højre hånd holder hun to piger i hånden, det er muligvis Gerda og Anna (sidstnævnte er min mor) eller se fotoet i sølvramme (nederst i artiklen, red.): t.v. min bedstemor, t.h. hendes søster, der kan man bedre se ligheden ... jeg tror nok jeg kaldte søsteren for moster Guste.

 

Jeg er dog ikke sikker på, hvor min bedstefar befinder sig på det store billede! Man kan også prøve at sammenholde med billedet fra huset på Engvej i Holme.

 

Min bedstemor er født i Holme, Bjødstrup, Tranbjerg-området d. 27. juni 1886, hendes fulde navn var: Ane Marie Nielsine Pedersen. Min bedstefar var født i samme område d. 18. februar 1881 med navnet Frederik Julius Christian Erik Frederiksen (i daglig tale Frederik Frederiksen). Dette par bliver gift 16. november 1900, og jeg ved ikke hvor, men de hedder stadig Frederiksen. De fik otte børn, (en var dog dødfødt) fire piger, tre drenge.

Bedstefar fik arbejde lidt udenfor Beder, ved en gammel skole der hed Seldrup, og da han senere blev indkaldt som soldat, kaldte man folk det, som deres hjemegn hed, han blev altså kaldet for Seldrup, det hængte efterhånden så meget ved ham, at han d. 28. juni 1920 cyklede til politimesteren i Odder og fik sit navn ændret til Seldrup, så det hed familien nu, også børnene, og deres børn, og deres børn, o.s.v. Prøv bare at klikke på navnet på nettet med Seldrup og se, hvad der sker ... ja, først er der noget med heste, men det har intet med familien at gøre. Ved hjælp af arkiv.dk fandt jeg ud af, at familien Seldrup boede i det gamle smediehus på Engvej i Holme indtil 1920. Jeg har ingen dato/årstal på, hvornår de flyttede til Stensagervej nr. 1 i Viby (en sidevej til Ormslevvej).

Men jeg har mange familiebilleder fra Stensagervej fra 1928 til huset blev solgt i 1954 til kr. 44.000. Jeg har været forbi i 1994 og 2012, og taget billeder igen, det var forresten ugen efter min kone og jeg havde mistet vores ældste søn, der desværre kun blev 51 år, ja, livet er sommetider en sjov en. Vi har heldigvis en søn mere + tre børnebørn.            

Jeg blev født d. 10, dec. 1939 på Rigshospitalet, København. Min Mor Anna Seldrup var rejst fra Viby til hovedstaden for at blive smørrebrødsjomfru, som det hed dengang, det med jomfru, holdt nu ikke så længe, for hun mødte tilsyneladende en gravør (jysk humor) Helmuth George Bøgelund Petersen ... Vupti! så var jeg født. Min far fandt jeg først frem til i 1976, men det er en ganske anden historie.

Hele den historie kom vist som en overraskelse for min mor, hun var taget til København for at tjene penge, og så fik hun mig. 10 dage på Rigshospitalet, og så kom jeg til min mors forældre (mine bedsteforældre) på Stensagervej nr. 1 Viby Jylland. Og der boede jeg så til 1947.

Naturligvis husker jeg ikke meget fra 1939 til omkring 1944-45, men så begynder ting, der er mere voldsomme at montere sig i min hukommelse, som f.eks. at vi i kælderen havde beskyttelsesrum, hvor vi sad, når de støjende fly kom.

Jeg mener at huske, at jeg fik at vide, at i nat var Hammelbanen sprunget i luften af tyskerne, og den lå meget tæt på Stensagervej. Hammelbanen havde jo også stoppested ved Constantia bl.a. Der er to episoder mere, jeg især husker fra krigens sidste dage, nemlig en nat i dagene efter befrielsen. Som altid sov jeg mellem mine bedsteforældre, og pludselig, en tidlig morgen, kunne vi høre den ulåste dør blive lukket op, og en person i datidens larmende træskostøvler løb gennem entréen, gennem køkken, og ind i soveværelset, hvor vi alle tre var vågnet. Denne person var min mor. Hun råbte højt: "Mor, far ... jeg er fri nu". hun var blevet frigivet fra tyskerne, hun havde siddet i fangenskab i Frøslev i en kortere periode. Hun fortalte aldrig mig hvorfor, hun var taget af tyskerne.

Det andet jeg husker fra dagene 5., 6. maj 1945 er følgende:
Jeg stod en varm eftermiddag, på en af disse dage på hjørnet af Stensagervej og Ormslevvej og legede, da jeg så en tysk soldat med masser af oppakning, kom gående henne fra Høskoven, med retning mod Viby. Han stoppede op ved mig og spurgte lidt gebrokkent: “Va heter du?” … Jeg svarede: “Bent Seldrup” … så klappede han mig på skulderen, og gik videre mod sit hjemland.

Hverdagene fra dengang er glemt, det er det usædvanlige, man husker.
Som før omtalt boede jeg hos mine bedsteforældre til ca. 1946 eller 47. Men nu ændrer historien sig lidt, og den har ikke noget med Constantia at gøre, men jeg håber, at læseren synes historien er spændende alligevel.

Min mor Anna Seldrup havde nemlig blandt de "Hvide Busser" fundet en polsk soldat, Paul, der havde været i tysk fangenskab, som hun gifter sig med sidst i 1940’erne. De fik en søn d. 23. dec. 1949, så nu havde jeg en halvbror med det lidt udanske navn: Edmundt Josef Martewiecz. Derfor passede jeg ikke rigtig ind i familien mere. MEN der var en løsning forude, fordi min mor havde en søster, der hed Gerda, der var gift med en taxavognmand, der hed Alfred Madsen, og de kunne ikke få børn. Her var så løsningen: De adopterede nemlig mig (jeg blev ikke spurgt), og så hed jeg pludselig noget så kedeligt som Bent Madsen. Først i 1980 søgte jeg mit fødenavn tilbage, således også min kone og dengang to børn også kom til at hedde Seldrup.

 

Her er lige lidt mere fra historien om mine bedsteforældre:
Selvom jeg havde fået en "ny" mor (taxavognmanden havde fundet en anden model, der kunne få børn), så cyklede jeg hver lørdag efter skoletid til Stensagervej for at besøge de to, og mandag morgen cyklede jeg så igen til Højbjerg for at komme i skole. Det blev jeg ved med til jeg blev konfirmeret.

 

I Demokraten 1951 kunne man læse følgende: “På tirsdag 18. februar 1951 fylder Frederik Seldrup, Stensagervej 1, Viby 70 år. Seldrup har hele sin tid deltaget i Arbejderbevægelsen, både i Viby og i Slet, hvor han i en del år har været bosiddende. Han har siddet i bestyrelsen for fagforeningen i Slet og var en overgang formand. I Socialdemokratisk Forening har han været i Bestyrelsen for Holme-Tranbjerg Hjælpekasse. Han er medstifter af Viby Brugsforening og af Aldersrenteforeningen i Viby, hvor han er kasserer. Trods sine 70 år er Seldrup en virksom mand, endnu ser man ham cykle med sin glaskiste på ryggen, ud for at tjene en lille extra skilling.”

Medens jeg boede hos bedsteforældrene var jeg ofte med på Hotel Viby til dilettantforestilling, generalforsamling og fester. Vi har helt sikkert også været på Constantia flere gange, uden at jeg dog lige husker det.

 

Bent Seldrup, Herning, 1. marts 2017

Mail: bent@seldrup.net

 

 

 

Bent Seldrup og hans mor, Anna. Ca. år 1939.

  

 

 

Barndomshjemmet på Stensagervej 1, 8260 Viby J, år 1937.

 

 

  

Huset på Engvej i Holme. Min mor skrevet bagpå: "Far, mor, Asta, Gerda og Anna”.

 

 

 

Mine bedsteforældre. Fra deres guldbryllup, 1950.

 

 

 

Dette har min bedstefar skrevet i 1898, før han fik navnet Seldrup.

 

 

 

Sølvrammefotoet: t.v. min bedstemor, t.h. hendes søster.