Babyrytmik i Stavtrup (1)
Publiceret: 10.08.2015
Torsdage 12:45-13.35. Start: uge 34 (20.8.2015)
På lokalcenter Søholm, Bispevej 70, 8260 Viby
8 undervisningsgange. Pris: 466 kr
Babyrytmik er en hyggelig og udviklende aktivitet for babyer i alderen ca. 3-12 måneder og deres forældre – eller bedsteforældre.Vi sidder på gulvet og synger børnesange med masser af fagter, leg og bevægelse. Og vi leger med sansetørklæder, bolde og rasleæg.
Sang, musik og bevægelse styrker den nære kontakt mellem forældre og barn.
Samtidig stimuleres børnenes musikalitet, motorik og sproglige udvikling.
Alle kan være med, uanset om man er vant til at synge – bare man har lysten til at lege og synge med sit barn.
Undervisningen vil foregå i lokalcentrets opholdsrum, og der vil muligvis være nogle af beboerne, som lytter med og nyder musikken og synet af de dejlige babyer.
Der er gode puslefaciliteter og mulighed for at købe kaffe, kage eller frokost i
lokalcentrets hyggelige café bagefter. Så tag din mødregruppe under armen og kom.
Medbring evt. tæppe/dyne/voksipose, som børnene kan sidde og ligge på.
Tilmelding via
aarhusmusikskole.dk
Underviser
Signe Thorborg
signe_thorborg@hotmail.com
www.aarhusmusikskole.dk
Aarhus Musikskole