Kære borgere i Stavtrup - et lille opråb
Publiceret: 04.01.2017
Som nok flere af jer har bemærket, så ligger der usigelig mange glasskår fra alle typer af glas langs Brabrandstien og de grønne områder bag den.
Da vi jo er rigtig mange som bruger området hver dag i forskellige ærinder - kan det jo være farligt at træde forkert eller falde, for du ved ikke, om du lander i et glasskår. Selv henne ved broen over Dødeåen ligger der glasskår. Tænk på hvor mange der dagligt passerer denne bro.
Kan vi ved fælles hjælp samle disse glasskår op og forsøge at brede budskabet til de personer, som synes det er vældig morsomt at slå sildeglas, flasker m.v. i stykker - at det de gør, er til stor fare for alle levende væsner dyr som mennesker.
Så på med havehandskerne, kost, fejebakke og en plastpose, så vi kan få glasskårene væk.
Mvh Bente Rud Pedersen

