Musik, dans, bål, pindemadder og taler
Publiceret: 04.06.2015
På selveste valgdagen - torsdag d. 18 juni - er der festlig indvielse af Naturstationen på Århus Friskole fra klokken 15-17. Både Big Band og 8.klasse optræder, der er Asfalt Party, rundvisning og meget mere
Århus Friskole inviterer torsdag den 18 juni til indvielse af Naturstationen fra klokken 15-17. I det tidsrum foregår mange forskellige aktiviteter: Musik og dans, rulleskøjte-disco, bål og pindemadder, saftevand og fadøl, og SFO laver børneoptrin.
Der bliver også mulighed for at få en rundvisning i de flotte nye lokaler.
Endelig kommer der et par korte taler om den spændende proces skolen har været i – lige fra ideen, de første tegninger, byggeproces og til sidst ibrugtagningen af den flotte naturstation.
Klokken 17 er det farvel og tak – og husk at stemme, hvis du ikke allerede har gjort det.
/Asger Murholm
