Sommerkoncert med Aarhus Strygerensemble i Ormslev Kirke 7. juni
Publiceret: 06.05.2015
Søndag den 7. juni kl. 16.00
Orkesteret har eksisteret siden 1992 og består af 20-25 strygere, nogle med en professionel musikeruddannelse, andre amatører på højt niveau. Men tag ikke fejl, orkesterets klang og evner ligger langt over den såkaldte "amatørlyd". Deres hovedinteresse ligger i den skat af musik, der er skrevet for strygerorkester og med mellemrum engagerer de sig også i større projekter med f.eks. kor. Denne sommerkoncert vil dog byde på musik af Carl Nielsen, Søren Birch, Leos Janacek, samt naturligvis nogle Carl Nielsen fællessange i anledning af komponistens 150-års jubilæum i år. Gratis adgang.